Kinetic
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Klik for at søge
 
 
Nyhedsbrev

Indtast din email her for at tilmelde dig vores nyheder

  
Kinetic Test-team

Jakob Lindberg
Jakob Lindberg har været ombord på Bonito siden han var en stor knægt, og har sejlet skibet i mange år. Det er torsken der er Jakobs helt store bytte, og den er blevet jagtet primært i Norge og i Danmark. Jakob Lindberg har været i Norge et utal af gange, og har i 2008 og skal igen i 2009 til Norge og arbejde som fiskeguide. I 2008 fangede Jakob, udover et utal af torsk, hele 35 helleflyndere op til 50 kg i Norge. Det bliver også til en masse andet fiskeri end det på havet, blandt andet kystfiskeri efter havørred i foråret, aborrefiskeriet i St. Vejle Å, samt rimtefiskeri i efteråret.

David Thormar
David Thormar kan du møde på kysten på jagt efter havørred, som han har været siden han som en lille knægt fiskede ved Sjællands Odde. Det er nu kysterne ved Stevns, Møn og i Sydsverige der lægger vand til Davids udfoldelser. Fiskeriet er alsidigt, og det kan både foregå med flue og spin. Når ikke kysten trækker, så sidder David Thormar i en båd og fisker gedder på Furesøen, Bagsværd sø, Farum sø, samt Haraldsted og på Maribosøerne. Derudover så dyrker David havfiskeriet intenst, hvor det både bliver til ture til Norge, revet og bulefiskeri. Fiskerejsen går som oftest til familien i Island, hvor David Thormar fisker i de mange elve, der er på vulkanøen.

Nicolai Bielecki
Nicolai Bielecki fisker primært på havet, hvor det både gælder Øresund, det gule rev samt i hvert fald en måneds tid hvert år i Norge. Sommeren 2009 skal bruges som guide i Norge, hvor de store torsk og sej venter, samt et spændende fiskeri efter helleflynder. Nicolai Bielecki fisker helleflynder med kastegrej og 135 grams jighoveder med en stor shad på. På det forholdsvis lette grej er det lykkes at lande helleflynder op til 35 kg. Det bliver også til masser af andet fiskeri herhjemme, blandt andet kystfiskeri og aborrefiskeri. Nicolai har lige købt båd, og den skal bruges til både havfiskeri, men også til trolling. Udover alt dette fiskeri, så bliver det også til en karpetur til Tyskland hvert år, hvor der bliver landet adskillige fisk over 10 kg.

Henrik Carl
Henrik Carl er biologen der kombinerer arbejdet, med hobbyen. Henrik har stort set hver dag en fiskestang med på arbejde, og i år er det blevet til masser af ture i vande i hele Danmark. Det er ferskvandsfiskeri der er Henriks store interesse, og det kan både være med flåd og majs, wobler eller levende skaller. Hvert år går jagten på gedder, aborrer, sandart og stort set alle arter af fredfisk. Det gælder både suder, karper, rimter, karusser, skaller og brasen. På store søer bliver det tit til fiskeri med agnsfisk, mens det på de mindre søer er geddewoblere og fiskeri med jerkbait der er den primære metode. Henrik Carl har fisket siden slutningen af 80’erne og er en af de mest vidende om fiskearter herhjemme.

Henrik Hansen
Henrik Hansen fisker flere gange om dagen, og med arbejdet tæt på Skjern Å bliver det til mange ture i den kendte å. Derudover bliver det til mange ture på havet, og i 2009 er der planlagt omkring 100 dage på havet efter både de mere almindelige arter som torsk og sej, men det bliver også til ture efter blandt andet sildehaj. Henrik Hansen har meget få nulture, da han planlægger fiskeriet nøje. I støbeskeen er en tur til Spanien efter karper og maller, laksefiskeri i Simrishamn i Sverige samt et smut til Gran Canaria for at fiske på havet om natten efter muræner og andre spændende fisk. Henrik Hansen går aldrig på kompromis med sit grej, og bruger udelukkende det bedste til de situationer han kommer ud i.

Frederik Hansen
Frederik Hansen fisker så forskellige former for fiskeri som tørfluefiskeri i Lapland, og det vildeste havfiskeri i Nordnorge. Det er dog småbådsfiskeriet, der fylder mest, og det gælder både pirkefiskeri efter torsk, kastefiskeri efter havørreder, makrelfiskeri på Øresund i sensommeren samt trollingfiskeri ved blandt andet Møn, Køge Bugt og Simrishamn i Sverige. Frederik Hansen har været i udlandet og fiske, og blandt andet fjeldørredfiskeriet i Grønland er prøvet med succes. Tidligere har også medefiskeriet været en interesse, og Frederik Hansen har fisket både suder, samt karper i blandt andet Lammefjordskanalerne. I 2009 gælder det trolling ved Møn, hvor laksefiskeriet skal udforskes. Derudover skal der fiskes med tørflue i Kongeåen, trollingfiskes ved Simrishamn, fiskes fra kysten ved Møn, til Lapland og fluefiske, fiske i et svensk P&T-vand og måske også en tur til Lofoten for at fiske på havet.